Mange fodboldfans jubler ekstra højt, når deres hold får et hjørne. Især i England ses hjørnespark som en stor målchance – noget José Mourinho bemærkede, da han kom til landet. Men lever virkeligheden op til forventningen? Hvor mange mål kommer faktisk fra hjørnespark, og hvorfor er markedet for hjørnesparks-spil så stort?
Hjørnespark
BBC kaldte i oktober Premier League for “set piece-sæsonen”. Efter ni runder lå Arsenal øverst, selv om de kun havde scoret fem mål i åbent spil – takket være deres imponerende effektivitet på dødbolde, især hjørnespark. På det tidspunkt var næsten 19% af ligaens mål kommet fra hjørner, hvilket ville være rekord, hvis det fortsatte.
Men denne sæson er et særtilfælde. Normalt ligger andelen under 14%. Så når historikken viser, at under 14 ud af 100 mål kommer fra hjørnespark – hvorfor er begejstringen så stor?
Det handler om rytmen i kampen. Publikum rejser sig. Et lille øjebliks stilstand fyldt med forventning og råb. Målmanden dirigerer, forsvarerne skubber, fansene mærker et skift i energien, selv hvis afleveringen ender skidt. Alligevel er udbyttet sjældent så stort som larmen omkring situationen.
Denne sæson er billedet dog ved at ændre sig. Arsenal og andre dødboldtunge hold som Brentford prioriterer hjørner, frispark og lange indkast. Flere fans bliver også opmuntret til at bet på, at deres hold scorer på en af disse muligheder, fordi fænomenet stadig føles nyt – og mange forsvarsspillere ikke er vant til presset. Det er “nyt” for 2020’erne, men taktikkerne minder om tidligere tiders fodbold. Efter Guardiolas indflydelse har fokus i mange år været på boldsikre forsvarere snarere end duelstærke.
Hvorfor scorer man egentlig så sjældent på hjørnespark?
Det største problem er forudsigelighed. Forsvarerne ved præcis, hvor bolden skal hen, og kan forberede sig grundigt. Hold øver kreative løb, men modstanderen øver lige så hårdt på at neutralisere dem, ofte med minutiøs planlægning og taktisk placering af spillerne.
Derudover tælles mål, der kommer efter, at bolden først er clearet og derefter angribes igen af holdet, ikke som hjørnesparksmål.
Dommeren tillader også mere fysisk spil i feltet, hvilket gør en ren afslutning svær. Og selv et godt indlæg garanterer ikke en oplagt chance, da forsvarere kan blokere bolden i sidste øjeblik eller målmanden er perfekt placeret.
Hvorfor er hjørnesparks-betting så populært?
Hjørnespark sker langt oftere end mål – og giver derfor mere løbende spænding. Selv en kedelig kamp får som regel en håndfuld hjørner.
For mange føles hjørnespark mere “stabile” end mål. Mål afhænger af øjeblikke af genialitet eller store fejl, mens hjørnespark udspringer af pres, indlæg, blokerede skud og generel kampdynamik. Vingespil, aggressive wingbacks eller et hold, der blokerer skud, kan alle skubbe antallet op. Det gør hjørnespark forudsigelige og lettere at analysere taktisk.
Der er også mange markeder: totale hjørner, holdspecifikke antal, “først til fem” osv. Og i modsætning til mål påvirkes hjørner sjældent af kontroversielle dommerkendelser som offside eller små frispark.
Kan den engelske hjørnesparks-trend fortsætte?
Arsenal vinder kampe på dødbolde. I oktober scorede de to sene dødboldsmål mod Newcastle. Men kan de holde niveauet?
Arteta og hans stab har udviklet en lang række rutiner. Hjørnesparkstageren tager sig tid, spillerne i feltet kommunikerer og indtager tydelige positioner, og klubbens dødboldstræner dirigerer fra sidelinjen. Bolden sigtes ofte mod Gabriel, holdets stærkeste hovedspiller. Og Declan Rice, Bukayo Saka og Martin Ødegaard er alle blevet markant bedre til at levere indlæg. Saka og nordmanden konkurrerer om at tage hjørnesparkene fra højre side, begge med venstre fod, for et indadgående indlæg.
Arteta forklarer fokusset enkelt: Arsenal møder tit dybt stående hold og får derfor naturligt mange hjørner og frispark. Der er ingen tegn på, at de vil ændre strategi – og modstanderne ser endnu ikke ud til at have løsningen. Premier League kan derfor meget vel være på vej mod en usædvanlig rekord. Måske har fansene trods alt noget at rejse sig for.