Der findes rigtig mange ord bare på dansk, og for at forstå hvilke ord man bruger hvornår kan det være en god idé at se på hvilken ordklasse et ord tilhører. Der findes 11 ordklasser og alle ord kan placeres i en af disse ordklasser, nogle ord kan også placeres i flere ordklasser, men det kommer der mere om længere nede.
Hvad er de forskellige ordklasser?
Som allerede nævnt findes der 11 ordklasser på dansk og du kan se hvilke det er i listen over ordklasser herunder.
- substantiver (navneord)
- verber (udsagnsord)
- adjektiver (tillægsord)
- artikler (kendeord)
- pronomener (stedord)
- numeralier (talord)
- adverbier (biord)
- konjunktioner (bindeord)
- præpositioner (forholdsord)
- udråbsord
- lydord
Nogle ordklasser er meget lige til og indeholde ganske få ord, mens andre ordklasser kan være sværere at gennemskue og særligt kan det være svært at placere visse ord i de rigtige ordklasser.
Ordklasser huskeregler
Herunder kan du få en god huskeregel til at huske hvilke ord der hører til hver ordklasse. Der er selvfølgelig altid huskeregler og nogle ord kan tilhøre flere ordklasser alt efter hvordan de indgår i en sætning.
Navneord huskeregler
Navneord er en af de nemmeste ordklasser at genkende. Huskereglen her er at det er et navneord hvid du kan sætte en el. et foran ordet.
Eksempel på navneord: et skib el. en ananas
Udsagnsord huskeregler
Udsagnsord har også en ganske simpel huskeregel og det er at du skal kunne sætte at foran ordet i infinitiv (navnemåde). Ofte vil du dog støde på udsagnsord i bøjet form og vil derfor ikke kunne bruge den huskeregel.
Eksempel på udsagnsord: at prøve, at køre og at kælke
Tillægsord huskeregel
Tillægsord er ord der bruges til at beskrive hvordan noget ser ud, føles, er osv. Du kan bruge huskereglen der siger at du skal kunne sætte at være foran et tillægsord.
Eksempel på tillægsord: at være smuk, at være grim og at være rund
Forholdsord huskeregel
Der er en meget simpel huskeregel med forholdsord, men de kan alligevel være svære at kende nogle gange. Nogle ord kan også tilhøre flere ordklasser, som eksempelvis i der er et forholdsord, men også kan være et stedord.
Forholdsord beskriver forholdet for det efterfølgende navneord. Det vil sige hvor navneordet befinder sig el. bevæger sig i forhold til noget andet.
Eksempel på forholdsord: i, ved, foran, over
Bindeord huskeregel
Bindeord, er ord der binder sætninger sammen, og samtidig hjælper os med at skelne mellem sætninger og dermed deres betydning.
Eksempler på bindeord: og, men, da, fordi
Biord huskeregel
Talord huskeregler
Du vil aldrig være i tvivl om hvornår der er tale om et talord, hvis du ved hvad et tal er. Alle ord der har noget med antal at gøre hører til ordklassen talord.
Eksempel på talord: fire, niende, otteogtyve, hundrede enogtyve
Andre ordtyper
Der findes også andre ordtyper end blot de 11 ordklasser. En ordtype er dog noget andet end en ordklasse, og bruges mest af alt til at give en bedre forståelse af ordets brug og afstamning. Herunder kan du se en liste over andre ordtyper, hvor ord der kan klassificeres til disse ordtyper altså også er placeret i en ordklasse.
- Fremmedord
- Låneord
- Arveord
- Krydsord
- Synonymord
- Antonymord
- Rimord
- Slangord
Hvornår lærer man om ordklasser?
Man begynder at lære om ordklasser i 2.-4. klasse, hvor fokus starter med at være på navneord. Herefter bevæger man sig dybere og dybere ind i grammatikens komplekse verden.
Det kan være meget forskelligt fra skole til skole, klasse til klasse og elev til elev, hvornår man begynder at lære ordklasser. Det kommer an på skolen og læreren, og hvor diversificeret undervisningen er.
Ideelt set skal man først begynde at lære om ordklasser når man har styr på bogstaver og kan læse på et basalt niveau, samt konstruere simple sætninger, før giver det ikke mening.
Hvorfor skal man lærer om ordklasser?
Det er vigtigt at lære ordklasser at kende, da ordenes ordklasse, har betydning for hvordan en tekst er struktureret, samt om vi skal lave ændringer i ordet alt efter den sammenhæng det bliver sat i.
Der er langt fra at lære at skrive og læse til at man forstår hvordan man rigtigt skriver en tekst og sætter ordene sammen. Det lærer man ved at lære ordklasserne, og derfor skal man kende til ordklasser.